tirsdag den 24. april 2012

Forårsklargøring

Foråret er her næsten. I dag var der solskin og en smule temperaturer. Ikke mange, men dog akkurat nok til at male. Man kan vel sige, at det heldigvis var koldt nok til, at der ikke var ret mange turister parkeret på bådpladsen. Faktisk kunne man holde i nærheden af båden, så værktøjet ikke skulle slæbes alt for langt.
Efter søsætning er der så puslespillet...

Bundmalingen fandt jeg hos den lokale Shipshape til en nogenlunde tålelig pris. 750ml VC17 til 498, men så var den også på tilbud. Har de aftalt den pris i Danmark? I Sverige og Tyskland koster det godt 300 kroner for samme vare, men det er nok bare fordi krisen ikke er nået helt til Danmark endnu.

Til gengæld er den klassiske Custom Marine Polish fra Hempel steget en tier siden sidste år, hvor den iøvrigt også var steget en tier. 149 kroner for en lille dunk polish. Så er den også betalt.

Som vanligt er forårsklargøringen i halv-kulde ikke specielt skønt, og derfor tog jeg igen tid på sagerne. De gode nyheder er, at der er ingen grund til at ærgre sig. Det tager een time at vaske hele båden samt finslibe en smule. Derefter tager det een time at tape vandlinien og male hele bunden. Endelig tager det cirka halvanden time at polere fribordet. Hvis ellers zinken ikke behøver at skiftes, så er skuden klar til søsætning på 3,5 timer.

Det er faktisk dårligere end sidste år.

Lad os så se at komme derud...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Vælg en profil eller vælg anonym, for at skrive en kommentar. Tast derefter kommentaren, og tryk på send kommentar.