fredag den 13. april 2012

Den mytiske læbovs-effekt

Nu hvor vi snart skal på vandet, er her en sjov lille ting, til at få de grå celler i gang. Hvem kender ikke læbovs-effekten? En strøm skævt på vindretningen betyder, at man kan gå højere på den halse, hvor strømmen rammer læ bov. Barnelærdom, ikke sandt?
Mørkeblå: Strøm; Lyseblå: Vind.
Ideen er, at strømmen skubber den lysegrønne båd opad og tættere på mærket, medens den brunlige båd skubbes nedad og længere væk fra mærket. Måske kunne man også sige, at bådens retning ændres af strømmen, således at den relative vindretning ændres. 

På den anden side er der dem, der mener, at når hele oceanet flytter sig, så flyttes de to både præcis lige meget, - som to pinde i vandet. Ergo er læbovs-effekten mere fup en fakta. Andre igen vil mene, at begge både skal sejle på begge halser for at nå topmærket, og at det er et fedt om de læbover på første slags eller andet slag.

Kloge hoveder har diskuteret dette siden firserne og sikkert også før det. Kig eventuelt her for at få gang i cellerne: http://forums.sailinganarchy.com/index.php?showtopic=18931

Hold dig endelig ikke tilbage for at kommentere... Læbovs-effekten, myte eller sandhed?

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Vælg en profil eller vælg anonym, for at skrive en kommentar. Tast derefter kommentaren, og tryk på send kommentar.