fredag den 21. december 2012

Merry Christmas

Here's a Christmas greeting from Paolo and his Aphrodite no 194 in Venice.


That's just what we need up here in the freezing north...and maybe a vin brulé...

onsdag den 28. november 2012

Mobilsite

Checker du aldrig 101 sitet på din mobil? Er for besværligt at taste webadressen ind? Scan denne kode med mobilen, og vips er du der:


Så bliver det ikke nemmere...

tirsdag den 27. november 2012

Over Atlanten i en radiobåd

Ja, jeg ved det er et 101-site, men de fleste 101ere står jo på land og fryser, og nu sendte Kisser mig det her skingrende skøre link (tak) om en mand, der vil krydse Atlanten i en 1-meter.
The Snoopy Sloop

Klik her for at se artiklen på engelsk.

tirsdag den 2. oktober 2012

Een 101-er etter

Vi havde super sejlvejr til hovedkapsejladsen i Egå Sejlklub 23. september, og vi var så heldige, at der blev taget billeder. 
DEN52
Vi vandt vores løb over 2 BB 10-meter og en Scankap. Vi vandt også årets aftenkapsejladsserie blandt større både i Egå mod både som X-99, X-332, X-37, J-105 og Molich X-meter. 
DEN52
Så en 101 kan godt klare sig på handikap mod andre og nyere både ;-)
 
Hilsen Karsten, DEN 52

torsdag den 27. september 2012

THIELE CUP

Lars, DEN 358, har bedt mig erindre om, at der sejles Thiele Cup lør. 06. oktober - tre op-ned-baner ud for Rungsted med egen start for 101'erne.

Skynd dig at melde dig til for en festlig dag på vandet. - for bare 300 kr. Der skal være mindst fem 101'eren med.

lørdag den 15. september 2012

Nye regler fra ISAF

De nye ISAF regler for 2013-2016 er landet. Se mere her. Afsnit D er mere eller mindre omskrevet. Der er ændringer i definitionen af plads mærke, regel 14, regel 17, og regel 18, 19 og 20 er også ændret. Der er desuden ændringer i regel 27, 23, 28 og 44. På med vanten, - og læsebrillerne...
Kapsejladsreglerne
Reglerne kan også læses i denne fyrreårige bestseller af Paul Elvstrøm. Jeg skulle mene, den er udkommet i en version, der dækker de nye regler.

fredag den 14. september 2012

Halvmodel

Kunne nogen måske være interesseret i en halvmodel af en Aphrodite 101? Jeg har ikke een til salg, men måske kunne man få lavet et par stykker...
Halvmodel af Aphrodite 101
Jeg ved ikke, hvem der tidligere har lavet sådan nogle, men det viste billede er en halvmodel, som Ott Yachts fik lavet i 2004. Brug gerne kommentarfeltet til at lodde stemningen...

søndag den 26. august 2012

DM dag 2

På anden dagen var humøret - ombord på Halvtredseren - fuldt intakt, og det på trods af at turen i køjen havde været alt for kort. Vejret var - til at starte med - markant bedre. Der var ligefrem solskin.
Sejlningsnørder i solskin
Efter tre sejladser i meget afvekslende vejr, - det vil sige alt fra svag til frisk vind til tider med endog særdeles høj luftfugtighed med lyd på, var der endelig en afgørelse. Troede vi. Der skulle gå timer med protestafhøringer, førend vi endelig kunne overrække præmier. Desværre sivede folk lidt efter lidt, så der var ikke mange tilbage efter flere timers venten. Omsider kom der dog hvid røg ud af Nivå Bådelaugs protestlokaler, og vi kunne komme i gang.
Resultaterne
Det endte med DEN400 på førstepladsen, DEN11 på andenpladsen og DEN45 på tredjepladsen. Klik på billedet ovenfor for at se alle detaljerne. Billedet alle venter på kommer lige herunder, nemlig billedet af de glade (og dygtige) vindere, DEN400, - og nej... der er ikke isvafler i kassen. Der er rødvin:
De glade vindere
Dejligt stævne. Faktisk super dejligt stævne. Traditionen tro, når Hønse er baneleder, så skal der være både regn og torden, - så undertegnede kunne med sindsro slutte af med at sige tak til Nivå Bådelaug for et helt igennem fantastisk stævne med alle traditioner i behold. Det sidste jeg så, da jeg forlod klubhuset var et smil, og det kendetegner vel hele indsatsen fra holdet fra Nivå Bådelaug. Og til allersidst et hurra for præmietagerne og Nivå Bådelaug. Tak for denne gang.

PS: Lad mig lige tilføje en tak til X99 for hyggelig og uproblematisk sameksistens til lands, til vands og i luften...

lørdag den 25. august 2012

DM dag 1

Skøn dag i Nivå. Vi startede med en god omgang morgenmad i det hyggelige klubhus. Derefter holdt Hønse en lille udsættelsestale, men efter en times tid var der ingen undkyldninger mulige. Vi måtte på vandet. Der var næsten ingen sol, men til gengæld regnede det kun lidt. Vinden var vel op imod de ni meter, når der var mest, og bulerne var ind imellem ret voldsomme. Alligevel blev der sejlet fire rigtig gode sejladser. Det skyldes naturligvis sejlerne, men det skyldes også indsatsen fra hele holdet i Nivå.
På vej derud
Vel inde i havnen var der moleøl og løgnehistorier, - helt efter bogen, og lidt senere var der så middag i klubhuset; Det var supert. Det var madpakkerne iøvrigt også. Uanset hvad den lokale køkkenchef får af ros, så er det ikke nok. Alt kan trylles frem,- og endda til en fornuftig penge.

Aftenen skred frem med lodtrækning om diverse sponsor effekter. En rigtig god ide, så det ikke altid er de samme der løber med præmierne. Nu var det så DEN400, der vandt spileren, så jeg ved snart ikke... Der var nu mange andre gode ting i posen. Kasketter, latexbuxer, sejltasker, sko, vin og meget mere. Nåja, så var der øl i baren, medens der var slideshow med flotte billeder fra banen.

Man er godt brugt efter fire sejladser i god vind, så ved 10-tiden begyndt folk at dabbe afsted med blilkket stift rettet mod en satsesovning. I morgen skal det så afgøres. Der er en håndfuld både, som ligger a point på 11... Det er DEN45, DEN400, DEN11 og DEN9. Afgørelsen finder sted søndag...

To be continued...

fredag den 24. august 2012

Generalforsamling 2012

Der var generalforsamling i 101 klubben forleden. Otte både var repræsenteret, og vi var så heldige at få husly hos DEN254.

Her følger et kort resume:

Beretning, regnskab og budget godkendt. Kontingentet er uændret.

Undertegnede træder efter eget ønske tilbage som formand og ud af bestyrelsen. Det sker, fordi jeg gerne vil prioritere familie og egen båd. Desuden synes jeg, at otte år som formand og ti år som webredaktør er passende.

Sussie Grevsen, DEN358, træder ligeledes ud af bestyrelsen med ønske om at bruge kræfter på andre ting.

Nye i bestyrelsen er således Niels Peter Munk, DEN9, og Bent Bischoff, DEN254. Derudover består bestyrelsen fortsat af Torben Petersen, DEN50, Peter Egeberg, DEN304, og Lars Gottfredsen DEN400. Den nye bestyrelse konsoliderer sig selv snarest. Suppleant er fortsat Karsten Petersen, DEN52. Ny revisor er Svend Erik Bruhn, DEN300, og ny revisor suppleant er Lars Ranggaard, DEN358.

Der var eet forslag, som ikke blev vedtaget.

Nærmere vil tilgå medlemmerne snarest.


Tak for nu. (Foto: Louis)
Tak for nu, og god vind til den nye bestyrelse.

- Morten, DEN134

søndag den 12. august 2012

IOI International Open

Indbydelse:

101 International Open 2012, - aka 101 DM 2012 sker den 25-26 august i Nivå. Flyer: FLYER

NOR: Officiel indbydelse 


Sidste nyt: 
Der vil blive trukket lod om en spritny North Sails Spiler om lørdagen ved aftenarrangementet. Sådan et mangefarvet ballonsejl (Tak Gunnar Nu) repræsenterer en værdi af over 20.000 danske kroner. 

Kun tilmeldte, startende, tilstedeværende både repræsenteret til middagen ved mindst et aktivt deltagende og tilmeldt besætningsmedlem kan vinde. Spileren kan ikke ombyttes til kontanter eller andet.


Tilmelding:

Gældende tilmelding er indbetalt startgebyr på 101 klubbens konto. Angiv sejlnummer på indbetalingen. 

Der er ingen formular. 

Besætningsliste (3 eller 4 personer med klubangivelse) SKAL fremsendes til formanden eller være stævneledelsen i hænde senest klokken 0800 på dagen for  første sejlads.


Foreløbigt tilmeldte:

DEN9, DEN11, DEN33, DEN45, DEN50, DEN277, DEN300, DEN304, DEN358, DEN400


 

tirsdag den 31. juli 2012

Generalforsamling

Så er der en ny dato for årets generalforsamling i 101 klubben. Det bliver onsdag den 22. august klokken 1930 et sted i nærheden af Rungsted Havn. Officiel indkaldelse fremsendes per email til registrerede betalende medlemmer.

Det bliver på BRO 7. 



NB: Har du IKKE modtaget en email med indkaldelse til generalforsamling, så har vi ikke registreret din email adresse, eller også har du glemt at meddele os en adresseændring. Kontakt da bestyrelsen snarest med din aktuelle emailadresse.

Der er to bestyrelsesposter på valg, og de to bestyrelsesmedlemmer genopstiller ikke.

tirsdag den 3. juli 2012

DEN11 vinder Sundet Rundt

Aphrodite 101 DEN11 var første båd i mål og vinder af Sundet Rundt twohanded. Her er de stolte vindere:
Vindere af Sundet Rundt 2-handed.
Godt gået drenge!

fredag den 29. juni 2012

Sydfynsk sommer

Forleden var det sidste aftenmatch; Altså sidste aftenmatch før sommerpausen i Rungsted. Det var ikke ligefrem varmt, men et par 101 sejlere blev spottet med korte bukser. Den ene var på DEN9. På een eller anden måde lader sommeren bare vente på sig, så...
Hvilken ø er mon det?
Her er et billede fra en drømmeø i det Sydfynske Øhav. God sommer.

torsdag den 28. juni 2012

Velkommen i klubben

Tillykke med skibet, og velkommen i klubben til Bent Bischoff, som er den nye ejer af Mikkel, DEN254. Båden ligger p.t. på bro 7 i Rungsted. DEN254 husker jeg som een af de hurtige i firserne og halvfemserne.

onsdag den 13. juni 2012

Sjælland rundt two handed

Kære venner og sejlerkolleger kunne I ikke tænke jer at deltage sammen med  den 11 i  Sjælland Rundt Twohanded  -- Sundet rundt  ca  80 sømil.
Gå ind under   :  www. Sjaellandrundt.dk    ….           

Start  29/6  kl  17

Med venlig hilsen
DEN 11  og Johan

onsdag den 23. maj 2012

Ikke meget vind

Sommeren ser ud til at være landet. De lover tørvejr og sol med temperaturer over 20 grader resten af ugen. Det mærkede vi også i går, - på banen ud for Rungsted Havn. Ahh...
Sommer og vindstille
Til gengæld var der ikke meget vind. Faktisk var der så lidt, at dommeren skød sejladsen af, så medens det tordnede oppe nordpå, forlod vi Halvtredseren og gik ombord i en burger på The Captain. Den kan anbefales.

fredag den 11. maj 2012

Classic Fyn Rundt

Når du ikke til KDYs Klasse Cup i Rungsted i denne weekend? Fortvivl ej... Snart er der...
... Classic Fyn Rundt, som sejles fra Kerteminde. Læs detaljerne her!

tirsdag den 1. maj 2012

Skøn aften på vandet

Nøijh, hvor DEN358 susede afsted på denne skønne tirsdag aften. Jeg tror, vi kom i mål et kvarter før nummer to.
Så smager selv en god øl dobbelt så godt.
Der var syd-østlig vind mellem 3 og 6 meter og store buler. Alle andre slog under land. Formentlig for strømlæ. Vi synes, der var mere vind ude. Det mente DMI foriøvrigt også, og da vi ikke kunne se nogen strøm i startområdet, sejlede vi ud i vinden. Rundede første mærke i ensom majestæt, og resten er - som man siger - historie. Tak for turen...

Hvem var ellers derude? Vi så DEN33, DEN45, DEN88, DEN277, DEN300 og DEN400, ialt syv både.

mandag den 30. april 2012

Klasse Cup

Husk tilmelding til Klasse Cup i Rungsted d. 12 - 13. maj (tidl. Henri Lloyd). Søren Kristensen er baneleder. Der satses på 7 sejladser på kryds/læns baner, og der er selvfølgelig moleøl efter sejladserne. Se iøvrigt NoR på www.kdy.dk

tirsdag den 24. april 2012

Forårsklargøring

Foråret er her næsten. I dag var der solskin og en smule temperaturer. Ikke mange, men dog akkurat nok til at male. Man kan vel sige, at det heldigvis var koldt nok til, at der ikke var ret mange turister parkeret på bådpladsen. Faktisk kunne man holde i nærheden af båden, så værktøjet ikke skulle slæbes alt for langt.
Efter søsætning er der så puslespillet...

Bundmalingen fandt jeg hos den lokale Shipshape til en nogenlunde tålelig pris. 750ml VC17 til 498, men så var den også på tilbud. Har de aftalt den pris i Danmark? I Sverige og Tyskland koster det godt 300 kroner for samme vare, men det er nok bare fordi krisen ikke er nået helt til Danmark endnu.

Til gengæld er den klassiske Custom Marine Polish fra Hempel steget en tier siden sidste år, hvor den iøvrigt også var steget en tier. 149 kroner for en lille dunk polish. Så er den også betalt.

Som vanligt er forårsklargøringen i halv-kulde ikke specielt skønt, og derfor tog jeg igen tid på sagerne. De gode nyheder er, at der er ingen grund til at ærgre sig. Det tager een time at vaske hele båden samt finslibe en smule. Derefter tager det een time at tape vandlinien og male hele bunden. Endelig tager det cirka halvanden time at polere fribordet. Hvis ellers zinken ikke behøver at skiftes, så er skuden klar til søsætning på 3,5 timer.

Det er faktisk dårligere end sidste år.

Lad os så se at komme derud...

fredag den 13. april 2012

Den mytiske læbovs-effekt

Nu hvor vi snart skal på vandet, er her en sjov lille ting, til at få de grå celler i gang. Hvem kender ikke læbovs-effekten? En strøm skævt på vindretningen betyder, at man kan gå højere på den halse, hvor strømmen rammer læ bov. Barnelærdom, ikke sandt?
Mørkeblå: Strøm; Lyseblå: Vind.
Ideen er, at strømmen skubber den lysegrønne båd opad og tættere på mærket, medens den brunlige båd skubbes nedad og længere væk fra mærket. Måske kunne man også sige, at bådens retning ændres af strømmen, således at den relative vindretning ændres. 

På den anden side er der dem, der mener, at når hele oceanet flytter sig, så flyttes de to både præcis lige meget, - som to pinde i vandet. Ergo er læbovs-effekten mere fup en fakta. Andre igen vil mene, at begge både skal sejle på begge halser for at nå topmærket, og at det er et fedt om de læbover på første slags eller andet slag.

Kloge hoveder har diskuteret dette siden firserne og sikkert også før det. Kig eventuelt her for at få gang i cellerne: http://forums.sailinganarchy.com/index.php?showtopic=18931

Hold dig endelig ikke tilbage for at kommentere... Læbovs-effekten, myte eller sandhed?

fredag den 6. april 2012

Venice revisited

While we still have freezing temperatures at night, - here's a few shots from Paolo sailing the 194 in Venice waters.
Northerners?
Apparently it is not that warm down there, or is it a case of overdressing :-D
 
Heavy weather
Whatever the case it looks like a great place to be right now. They have waves and heavy wind...
Quiet
... AND they have soft winds and flat water. I wonder what the temperature really is on these shots.
Kite's up
Ahh yeah! Thanx for sharing Paolo. Hopefully we will soon be able to take photos like that off the coast of Copenhagen.

onsdag den 28. marts 2012

Check søventilerne

Lige siden jeg var knægt har jeg måttet høre på gamle og forfærdelige historier om defekte søventiler. Det har været så galt, at jeg endda selv har skiftet sådanne for at blive denne ur-angst kvit.
Storsejlet har ikke taget skade
I dag modtog jeg så disse billeder, som klart og tydeligt viser, at der er tale om en sund ur-angst. Der skal dæleme lænses hurtigt for at klare den der situation uden lift af een eller anden slags.
Men resten er neddykket
Mange tak (?) til Lars Rangaard for de uhyggelige billeder, som jeg egentlig helst havde været foruden. Min bådpusher gnider sig allerede i hænderne ved tanken om nye og stærkere angstanfald.

OPDATERING: Båden er hævet, og det var IKKE som først antaget en defekt søventil. Der var simpelthen lagt så meget grej i forkøjen, at vandet kunne løbe baglæns ind gennem toilettet.

søndag den 25. marts 2012

Forårsopdatering

Marts måned er snart forbi. Forårssæsonen står for døren med klargøring, søsætning og endelig årets første sejlads.


Bestyrelsen mødtes forleden, og vi identificerede en håndfuld datoer, som er vigtige for 101 sejlere. Datoerne er lagt i kalenderen, som kan ses i venstre side af skærmen. Mere følger om de allervigtigste datoer.

Har vi glemt en dato, så send mig endelig en mail, eller læg en kommentar på sitet. Så opdaterer vi kalenderen snarest.

Mangler du 101-ting? Kasketter, sweatshirts, iPadcover eller dameundertøj med 101 tryk, så klik på shop i menuen herover. De fleste ting leveres med almindelig post på max een håndfuld dage.

torsdag den 22. marts 2012

kontingent 2012


Kære 101 sejler.

Med forårets komme står endnu en sejlsæson for døren, og dermed er det tid for kontingentbetaling for den nye sæson. 

Kontingentet er uændret kr. 400,- pr. båd.

Bemærk venligst at rettidig betaling giver ret til at deltage i klassens DM som afholdes i eftersommeren, samt alle andre arrangementer i klubbens regi.

Beløbet bedes indbetalt  inden 1/4 2011,  ved bankoverførsel til

Reg.nr.   1551
Kontonr. 4182521752

I tekstfeltet angives sejlnr og skippers navn.

Med ønske om en forrygende sejlsæson......

Med venlig hilsen

Peter Noes Egeberg

torsdag den 8. marts 2012

Louis Schnakenburg

Louis Schnakenburg, een af de mest aktive og afholdte 101 sejlere gennem tiderne, er pludselig gået bort. Vores tanker går til Kisser og familien.
Louis i sit es.
 Æret være hans minde.

Medens vi venter på forår

Medens sneen daler ned, og vi venter på forår, kan man jo altid sejle en tur på nettet. Der faldt jeg lige over denneher:

Her er nogle flere detaljer og video. Den ligner jo noget, som man har set før, men hvad er det nu lige helt præcist den ligner? Må man virkelig kopiere så meget?

lørdag den 11. februar 2012

Vinterfest

Klub 101 har fornøjelsen at invitere til vinterfest den 24. februar klokken 1800 hos cafe Nokken på Rungsted Havn. Programmet vil være det vanlige med en velkomstdrink, en menu, foredrag, kaffe og Øresundscup. Foredraget er i år ved Christian Kamp: Professionel sejler, årets sejler 2010, VM i matchrace 2010, VM i MR for RC44 i  2011, kendt bl.a. fra Americas Cup sammenhæng. Jeg kunne blive ved.

Prisen for hele molevitten: Velkomstdrink, menu, kaffe og foredrag er kr250,- per person. Tilmelding nødvendig til bestyrelsen senest den 20. februar.

Sådan en RC44 er jo næsten lige så fed som en 101!

torsdag den 9. februar 2012

Isvinter

I lang tid var vi måske nogen, der troede, at vi kunne undgå en regulær isvinter.
Rungsted Havn, isvinter igen
Vi skulle blive klogere. Når man kigger ud over vandet, så er der rigtig lang tid til sejlsæsonen starter. Ufff... Skynd dig at rulle ned ad siden og nyd det levende billede med blødt vand.

fredag den 27. januar 2012

torsdag den 19. januar 2012

iPad ombord

iPad ombord? Tjah, hvorfor ikke... Kompas, gps, navigation, kort, taktik, tracking, tidstagning, tidevandstabel, vindmåler, vejrudsigt og krængningsmåler i een og samme enhed lyder da genialt.
Uhh, den er smart
At den så også er TV, radio, avis, bibliotek, walkman, gameboy, kamera, email, kalender, vækkeur og meget mere i een og samme pakke, - det er jo kun en biting. Uhh, den er smart, men den kan altså ikke koge kaffe. Futteralet kan få hos Nautisk Teknik.

Husk lige, at du kan få din GPS eller din PC til at sende NMEA via wifi, og så kan diverse smartphones bruges som repeatere.

onsdag den 18. januar 2012

Spilersjov, sjov med spiler

Ahh, intet er så skønt som en spilerbomning, der bare virker. 
Her er et lille klip fra virkelighedens verden. 
Åh, hvor man dog savner at komme ud på den blå hylde. 

mandag den 2. januar 2012

Godt Nytår!

101 klubben ønsker alle et
Godt Nytår 

med masser af god sejlads.