torsdag den 14. april 2011

Lidt historie

Jeg faldt lige over dette billede i arkivet. Billedet er gulnet, lidt krøllet og det lugter af gammelt skolebibliotek, og det er jo egentlig ikke så sært... det er faktisk ved at være længe siden at 101 DEN1 sejlede rundt i Øresund. 101eren er ved at nå en alder, hvor vi skal til at passe på vores historie, inden den går tabt. Hvor mange af vores ærede medlemmer har overhovedet nogensinde set DEN1? Jeg har ihvertfald ikke, men  nu er billedet her i det mindste.
Den første 101er, formentlig i Øresund.
Der er et par småting, der peger tilbage i tiden udover den gulnede farve. Der er et flag i mastetoppen, og der står D-1 i sejlet. Se også sejlpindene i fokken. De er godt nok korte; Nåja, og den øverste i storen er ikke gennemgående. Zoomer man ind, så er pullpitten også lidt mere rund end dagens modeller. Salingen ser noget klejn ud. Den er faktisk svær at se. Så vidt jeg kan se, er der ikke bagstag. Ikke overraskende sejles der iøvrigt med Elvstrøm sejl. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Vælg en profil eller vælg anonym, for at skrive en kommentar. Tast derefter kommentaren, og tryk på send kommentar.