tirsdag den 3. august 2010

Anden halvleg og moleøl

Så skal vi til det igen. Ferien er heldigvis forbi, så vi endelig kan komme til at sejle kapsejlads igen. Ja, ikke at der er noget galt med en ferietur i en 101. Slet ikke. Bare man kunne slippe for bøvlet med at slæbe hængekøjer, genakkere, bomtelte, gummibåde, fiskegrej, grill, elkogere, køleboxe og hvad ved jeg ud af båden igen. Hvorfor er alle disse ting ikke skrevet ind i klassereglerne :-D

Som annonceret i kalenderen, sørger klubben for en moleøl efter dagens sejlads. Kig efter det store 101 flag for at finde dem.

Om ikke ret lang tid skal vi sejle DM, bedre kendt som IOI Open International. Mere info om dette meget snart - her på siden og i din mailbox.

Husk!!! IOIeren er en klassebåd. Dansk Sejlunion øger fra i år fokus på overholdelse af klasseregler. En IOI skal være en IOI, ligesom en Formel1 skal være en Formel1. Der vil ske kontrolmåling af tilfældigt udvalgte både til DM, ligesom vi planlægger at finde en håndfuld mål, som vi nemt kan checke på alle både. Mindre afvigelse vil  medføre påtale og krav om udbedring inden næste sejlads. Større afvigelser kan medføre diskvalifikation.

Det er naturligvis skippers ansvar, at båden overholder de klasseregler, hvortil der er udstedt klassebevis.

Vi ses derude,

Morten

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Vælg en profil eller vælg anonym, for at skrive en kommentar. Tast derefter kommentaren, og tryk på send kommentar.